Startpakken for energifællesskaber

Startpakken for energifællesskaber

Kom godt i gang – procesforløb ved oprettelse af et borger- og VE-energifællesskab 

Denne startpakke er tænkt som en tidlig hjælp til dem, der gerne vil vide mere om hvad det kræver at opstarte et energifællesskab, og hvilke faser man skal igennem, når man danner et energifællesskab.

Startpakken henvender sig til landsbyer, virksomheder, kommuner, nye bofællesskaber, eksisterende og nye bykvarterer, der gerne vil i gang med at etablere et energifællesskab.  

Startpakken er bygget op om 6 vigtige faser, der er nødvendige for at opstarte energifællesskabet:

Kom godt i gang – procesforløb ved oprettelse af et borger- og VE-energifællesskab 

Denne startpakke er tænkt som en tidlig hjælp til dem, der gerne vil vide mere om hvad det kræver at opstarte et energifællesskab samt hvilke faser man skal igennem, når man danner et energifællesskab.

Startpakken henvender sig til landsbyer, virksomheder, kommuner, nye bofællesskaber, eksisterende og nye bykvarterer, der gerne vil i gang med at etablere et energifællesskab.  

Startpakken er bygget op om 6 vigtige faser, der er nødvendige for at opstarte energifællesskabet:

procesfigur

  • 1

    Organisering

  • 2

    Data Indsamling

  • 3

    Scenarier

  • 4

    Vedtægter og registrering af energifællesskab

  • 5

    Tidsplan finansering og iværksættelse

  • 6

    Drift og administration

Startpakken

Klik på den nedenstående aktører, som fx landsbyer, og læs mere om, hvordan I kommer i gang med at etablere et energifællesskab:

Landsbyer

I de fleste landsbyer er udfasning af fossile brændsler og udgifterne til varme i øjeblikket mest i fokus, fordi mange mindre landsbyer er overladt til sig selv for at finde alternative varmeløsninger.  

Lige meget hvilken opvarmningsform landsbyen har, så vil den valgte løsning kun blive styrket ved at udnytte muligheden for lokalt VE-baseret egenproduktion og forbrug, samt deling af overskudsenergi. Landsbyer har ofte adgang til landarealer til opsætning af vindmøller og etablering af jordvarmeanlæg (brineslanger), større tagflader til opsætningen af solceller og gode muligheder for at etablere lokale fælles varmeløsninger på termonet med kollektive eller decentrale varmepumper. Det kan evt. suppleres med spids- og reservelast baseret på biogas. 

Ved at danne et energifællesskab kan landsbyer tage hånd om begge problemstillinger, få de økonomiske, sociale og miljømæssige fællesskabsfordele der er herved, såsom billigere og mere stabile el og varmepriser, og et evt. overskud kan bruges til energirenovering og effektivisering af husene og dermed nedsætte udgifterne til varmeforbruget. 

Nedenfor beskrives 6 faser landsbyer skal igennem for at danne et energifællesskab: 

1. Organisering 

Det er vigtigt som initiativtager at vinde opbakning til ideen om et energifællesskab. Jo større energifællesskabet er, desto flere fællesskabsfordele er der ved at deltage. Dette kan bl.a. ske ved indkaldelse til et møde i lokalområdet for både borgere, virksomheder og kommunen, hvor der holdes et kort oplæg om hvad formålet med et energifællesskab er og de fællesskabsfordelene der er ved at indgå i energifællesskabet. 

I forhold til det videre forløb, er det vigtigt: 

  • At kende antallet af deltagere i energifællesskabet tidligt i forløbet. 
  • At vide hvor mange ressourcer i form af tid, finansiering, faglige kompetencer mv.   
  • At etablere en lokal arbejdsgruppe, der består af en/flere repræsentanter og grønne ildsjæle til at drive projektet frem. 

2. Idegrundlag og formål 

Det er vigtigt at bruge tid på at få formuleret et idegrundlag, som et bredt antal af potentielle fremtidige medlemmer kan stå bag. Jo flere der kommer med i energifællesskabet og jo flere fælles løsninger man kan gå sammen om, desto flere miljømæssige, økonomiske og sociale fællesskabsfordele er der at hente. Idegrundlag og formål skal ligeledes danne baggrund for udfærdigelsen af vedtægter i energifællesskabet  

Tip:

Kommunen: 

  • Det er en god ide at indgå i dialog med kommunens teknik og miljø kontor, da de har ansvaret for udfasning af olie og gas, samt opsætning af vedvarende energi (sammen med plankontoret). I nogle tilfælde kan de være behjælpelig med at facilitere indkaldelse til borgermøder. 

1. Analyse 

Deltagerne i energifællesskabet skal indsamle oplysninger om alle ejendommenes energikilder til opvarmning (olie, gas, træ eller el) og forbrugsdata for varme for et helt år, gerne på månedsbasis. Der er også brug for data for forbruget af el på timebases for et helt år fra hhv. husstande, institutioner og virksomheder. Til det formål er der brug for en adresseliste over alle forbrugere. På den baggrund er det muligt at lave en forbrugsprofil for de lokale deltagere. Forbrugsprofilen og en kortlægning af de eksisterende energisystemers opbygning m.h.t forsyningers tilslutningspunkter, varmetilslutning og netkapacitet, skal danne ramme for at beregne det samlede behov for energi, og ud fra produktionsprofiler dimensionere forslag til de anlæg, det vil være hensigtsmæssigt at etablere. 

Alle husejere, virksomheder og kommunale institutioner har mulighed for at indhente oplysninger omkring deres ejendom i forhold til forbrug, tilslutning til fx gas mv., tagkonstruktion i forhold til muligheden for at sætte solceller på taget mv.   

2. Udpegning af arealer  

Det er en god ide allerede fra start at finde ud af, hvor det vil være muligt at placere vedvarende energianlæg, solceller, vindmøller mv, samt tekniske anlæg. Adgangen til landarealer er ofte mulig for en landsby gennem samarbejde med ejere af landbrugsarealer eller fælles arealer benyttet til rekreative formål, sport el.lign. Det giver mulighed for i fællesskab at investere i lokale vindmøller og evt. også i lokale solceller, i det omfang de ikke er bedre placeret på eksisterende (gerne større) tagarealer. 

Tip: 

Kommunens planafdeling: 

  • Der kan på kommunens hjemmeside eller plandata.dk hentes kommune- og lokalplaner, der viser hvor det er muligt at opsætte produktionsanlæg og tekniske anlæg.  
  • Derudover er det vigtigt at få oplysninger om beskyttelseslinjer, fredninger mv. Dette fremgår ligeledes af plandata.dk.  
  • Hvis de arealer man ønsker at tage i brug, ikke er udlagt til det ønskede formål, kan man indgå i dialog med kommunens planafdeling med henblik på at få lavet et tillæg til kommune- og lokalplanen. 

Netselskaberne: 

  • Netselskaberne har et kort over netkapaciteten i jeres område. Derudover kan de også beregne, om der ved opsætning af produktionsanlæg og tekniske anlæg er brug for en forstærkning af nettet.  

1. Scenarier

På baggrund af overstående data opstilles nogle scenarier for, hvordan man opsætter den mest optimale sammensætning af produktionsanlæg og tekniske anlæg. Man får den mest stabile levering af el, ved at opstille både solceller og vindmøller eller evt. købe ejerandele i nærliggende vindmøller. Derudover skal det vurderes om det er muligt at blive tilkoblet fjernvarme.  Er dette ikke tilfælde skal man selv finde alternative varmeløsninger enten kollektiv ø-varmeløsning, som termonet (fælles jordvarmeanlæg), kollektive varmepumper og/eller biogasanlæg til spidsbelastningsperioder eller individuelle løsninger.  Totaløkonomisk set – d.v.s. den samlede årlige omkostning til afskrivning af investeringer og til el samt vedligehold – er en fælles termonet løsning som oftest billigere end både individuelle luft‐til‐vand varmepumper og fjernvarme. 

Der skal foretages beregninger af de ovenforstående valgte scenarier. Beregningen skal bero på investerings- og driftsomkostninger, deriblandt sammensætningen af produktionsanlæg og tekniske anlæg, behovet for lagringsteknologier, ladestandere, styresystemer mv. Beregningen skal belyse de komfortmæssige, miljømæssige, økonomiske og sociale fællesskabsfordele. 

2. Ændring af kommune og lokalplaner, samt lndhentning af tilladelse til opsætning af solceller, vindmøller og andre tekniske anlæg 

Når I har fundet det scenarie, der passer bedst til jeres bykvarter, skal I så tidligt som muligt indgå i dialog med kommunen om mulig ændring af kommune og lokalplaner, samt begynde at søge tilladelser til opsætning af solceller, vindmøller og andre tekniske anlæg, da det i nogle tilfælde kan tage op til et år at få tilladelsen.  

3. Dialog og forhandling med det lokale netselskab

Det er vigtigt at klarlægge, om nogle husstande eller klynger heraf i energifællesskabet har mulighed for at lave interne løsninger (interne elektricitetsforbindelser), hvor der kan deles el bag en måler, da det fritager dem for betaling af elpris, tarif og afgifter (kommuner er ikke undtaget afgifter). Det vil være det lokale netselskab, der skal forhandles om den ’lokale kollektive tarifering’, der skal benyttes ved deling af el og køb/salg fra det kollektive elnet. 

Energifællesskabet skal ligeledes etablere et styresystem, der kan måle alle forbrugsenheder og styre forbruget – ikke mindst varmepumpen og ladning af elbiler, så der opnås en så lille belastning af elnettet, som muligt. Dette danner grundlaget for den ’lokale kollektive tarifering’ samt for afregning af forbruget af den samt køb fra hhv. salg til elnettet. Dette kan evt. købes som en serviceydelse eller som et samlet system. I den sammenhæng skal også evt. samarbejde med en elhandler overvejes. 

4. Etablering af finansiering af investeringerne 

Allerede på dette stadie er det godt at undersøge, hvor I kan optage et lån. Kommunekredit kan på nuværende tidspunkt ikke stille et lån til energifællesskaber, hvad angår energidelen, men der kan optages lån i realkreditinstitutter og banker, der bl.a. er begyndt at give grønne lån til en lavere rente. Derudover er det vigtigt at undersøge muligheden for at søge fonde, støttepuljer mv. både i forhold til energifællesskabet, men også i forhold til individuel afkobling eller tilslutning.  

Tip: 

Elhandler: 

  • Det er nødvendigt at indgå i dialog og forhandling med elhandlerne og det lokale netselskab.  
  • Der skal indkøbes et styresystem der både kan del energi i energifællesskabet og styre forbruget så der kan opnås en lokale kollektive tarifering. 

Ekstern rådgiver: 

  • Det er muligt at I selv har kapaciteten til at opstille de scenarier og beregninger, der skal laves i denne fase, men dette er også noget der kan købes bistand til af eksterne rådgivere.  

Varme scenarier: 

  • I håndbog for energifællesskaber er det muligt at finde mere information om ”Energifællesskabets komponenter og hvad de kan bidrage med” og ”Appendiks A: Teknologikatalog” 

Eksempler på fonde og puljer: 

1. Oprettelse af et selskab 

Et energifællesskab skal oprettes som et selskab og ifølge bekendtgørelsen for energifællesskaber kan det etableres og drives som en forening, et interessentskab, et andelsselskab eller et kapitalselskab. De oftest anvendte modeller er andels- eller foreningsmodellen med begrænset ansvar. Det er vigtigt at fordele og ulemper ved hver model belyses og diskuteres, så I er sikre på at finde den model, der passer bedst til jer.   

Udover at finde en selskabsform, skal I også finde den organisering i selskabet, der passer jer bedst. 

2. Vedtægter og organisering 

Det er vigtigt, at der fra start laves vedtægter, der både beskriver formålet med selskabet, hvem der kan deltage, finansiering og indskud, hvem der kan binde energifællesskabet, udtrædelsesmuligheder mv.  

Tip: 

Erhvervsstyrelsen: 

Ekstern rådgiver: 

  • Det er muligt at finde eksempler på både organisering og vedtægter i håndbog for energifællesskaber https://www.energifaellesskaber.dk/ 
  • Det er ligeledes muligt, at få eksterne konsulenter til at hjælpe jer med oprettelsen af et selskab, samt udarbejdelsen af vedtægter i tæt samspil med jer.   

1. Tidsplan  

Der skal etableres en tidsplan for realisering af hele projektet, den valgte scenariemodel. Det er en god ide at opdele projektet i delfaser med inddragelse af relevante entreprenører og rådgivere, så der kan laves en realistisk tidsplan. 

2. Finansiering 

På baggrund af forundersøgelsen om investeringskilderne i fase 3, er det vigtigt at få den endelige finansiering af de enkelte delprojekter på plads fx med realkreditinstituttet, banken eller andre private långivere. 

3. Iværksættelse af projektet og udbud 

Det er nødvendigt at nedsætte en ”koordineringsgruppe” der løbende søger for udviklingen i projektet, kontakten til entreprenørerne, udarbejdelse af udbud, stå for fællesindkøb, samt løbende orienter deltagerne af energifællesskabet herom 

Tip: 

Ekstern rådgiver: 

  • Det er muligt, at I selv har kapaciteten til at lave den endelige tidsplan eller tilbud/udbud, mv., men dette er også noget der kan købes bistand til af eksterne rådgivere.  

1. Drift og administration 

Det er vigtigt ikke at glemme, at et energifællesskab efter etablering og opsættelse af produktions- og tekniske anlæg skal administreres og driftes. Dette kræver i alle fald en egen løbende styring og dataindsamling. Det indebærer både den løbende styring af både produktion og forbrug og den deraf følgende afregning af både egenproduktion og køb/salg til nettet. Det indeholder også løbende vedligeholdelse, reparation og drift. Og så selvfølgelig administration og løbende kontakt til medlemmerne. 

Denne opgave kan foregå inden for rammerne af det selskab, der er etableret for at sikre det lokale energifællesskab. En eller flere delopgaver kan også købes som service fra selskaber, der har dette som arbejdsområde. I denne sammenhæng skal det vurderes, om energifællesskabet selv vil agere som elhandler med balanceansvar eller om denne opgave skal lægges over til professionel elhandler eller til en servicevirksomhed, der kan varetage denne opgave. 

Ekstern hjælp: 

Ekstern rådgiver: 

  • Det er muligt, at I selv har kapaciteten til at drifte- og administrer mv., men dette er også noget der kan købes bistand til af eksterne rådgivere, så det gøres enkelt at være med i et energifællesskab.  

 

Eksisterende bykvarterer

Der er gode muligheder for at danne energifællesskaber i eksisterende bykvarterer, både dem der har fjernvarme og dem der står overfor at skulle udfase gas eller olie.  

Mange eksisterende bykvarterer der ikke allerede har fjernvarme, vil være omfattet af kommunernes varmeplaner, og derfor er det en god ide at gå i tidlig dialog med kommunen om hvordan I kan kombinere en energifællesskabsløsning med enten fjernvarme eller en ø-varmeløsning. 

Eksisterende bykvarterer har ofte ikke store arealer at stille til rådighed og derfor vil den bedste løsning oftest være fællesindkøb og etablering af produktion af vedvarende energi med solceller på tagene. Denne løsning kan give besparelser både ved egenforbrug, konvertering af el til varme via varmepumpe eller opladning af elbiler, men også via deling. Der kan også sættes solceller på tage eller husstands vindmøller på mindre græsarealer, der kan bruges som supplerende varmekilde til fjernvarmen eller ø-løsninger. Den fælles koordination og styring af produktion, samt klogt forbrug kan lede til besparelser for både beboere, virksomheder, butikker og kommunale institutioner. Det er altid godt at kombinere produktion af grøn energi og varme med energirenovering eller energieffektivisering af huse, da dette kan nedsætte varmeforbruget væsentligt.  

Nedenfor beskrives 6 faser et eksisterende bykvarter skal igennem for at danne et energifællesskab:

1. Organisering 

Det er vigtigt som initiativtager at vinde opbakning til ideen om et energifællesskab. Jo større energifællesskabet er, desto flere fællesskabsfordele er der ved at deltage. Dette kan bl.a. ske ved indkaldelse til et møde i lokalområdet for både borgere, virksomheder og kommunen, hvor der holdes et kort oplæg om hvad formålet med et energifællesskab er og de fællesskabsfordelene der er ved at indgå i energifællesskabet. 

I forhold til det videre forløb, er det vigtigt: 

  • At kende antallet af deltagere i energifællesskabet tidligt i forløbet 
  • At vide hvor mange ressourcer i form af tid, finansiering, faglige kompetencer, samt hvilke ressourcer der skal hentes eksternt. 
  • At etablere en lokal arbejdsgruppe, der består af en eller flere repræsentanter og grønne ildsjæle til at drive projektet frem 

2. Idegrundlag og formål 

Det er vigtigt at bruge tid på at få formuleret et idegrundlag, som et bredt antal af potentielle fremtidige medlemmer kan stå bag. Jo flere der kommer med i energifællesskabet, og jo flere fælles løsninger man kan gå sammen om, desto flere miljømæssige, økonomiske og sociale fællesskabsfordele er der at hente. Idegrundlag og formål skal ligeledes danne baggrund for udfærdigelsen af vedtægter i energifællesskabet  

Tip: 

Kommunen: 

Det er en god ide at indgå i dialog med kommunens teknik og miljø kontor, da de har ansvaret for udfasning af olie og gas, samt opsætning af vedvarende energi (sammen med plankontoret). I de fleste tilfælde kan de være behjælpelig med at facilitere både indkaldelse til borgermøder, samt en fremadrettet fælles indsats.  

1. Analyse 

Deltagerne i energifællesskabet skal indsamle oplysninger om alle ejendommenes energikilder til opvarmning (olie, gas, træ eller el) og forbrugsdata for varme for et helt år, gerne på månedsbasis. Der er også brug for data for forbruget af el på timebases for et helt år fra hhv. husstande, institutioner og virksomheder. Til det formål er der brug for en adresseliste over alle forbrugere. På den baggrund er det muligt at lave en forbrugsprofil for de lokale deltagere. Forbrugsprofilen og en kortlægning af de eksisterende energisystemers opbygning m.h.t forsyningers tilslutningspunkter, varmetilslutning og netkapacitet, skal danne ramme for at beregne det samlede behov for energi, og ud fra produktionsprofiler dimensionere forslag til de anlæg, det vil være hensigtsmæssigt at etablere. 

Alle husejere, virksomheder og kommunale institutioner har mulighed for at indhente oplysninger omkring deres ejendom i forhold til forbrug, tilslutning til fx gas mv., tagkonstruktion i forhold til muligheden for at sætte solceller på taget mv.   

2. Udpegning af arealer  

Det er en god ide allerede fra start at finde ud af hvor det vil være muligt at placere vedvarende energianlæg, solceller, vindmøller mv. samt tekniske anlæg. 

Tip: 

Kommunens planafdeling: 

  • Der kan på kommunens hjemmeside eller plandata.dk hentes kommune- og lokalplaner, der viser hvor det er muligt at opsætte produktionsanlæg og tekniske anlæg.  
  • Derudover er det vigtigt at få oplysninger om beskyttelseslinjer, fredninger mv. Dette fremgår ligeledes af plandata.dk.  
  • Hvis de arealer man ønsker at tage i brug ikke er udlagt til det ønskede formål, kan man indgå i dialog med kommunens planafdeling med henblik på at få lavet et tillæg til kommune- og lokalplanen. 

Netselskaberne: 

  • Netselskaberne har et kort over netkapaciteten i jeres område. Derudover kan de også beregne, om der ved opsætning af produktionsanlæg og tekniske anlæg er brug for en forstærkning af nettet.  

1. Scenarier 

På baggrund af overstående data opstilles nogle scenarier for, hvordan man opsætter den mest optimale sammensætning af produktionsanlæg og tekniske anlæg. Man får den mest stabile levering af el, ved at opstille solceller og evt. købe ejerandele i nærliggende vindmøller, hvis det ikke er muligt at opsætte vindmøller hvilket ofte er tilfælde i eksisterende bykvartere. Derudover skal det vurderes om det er muligt at blive tilkoblet fjernvarme.  Er dette ikke tilfælde skal der findes alternative varmeløsninger enten kollektiv ø-varmeløsning, som termonet (fælles jordvarmeanlæg), kollektive varmepumper og/eller biogasanlæg til spidsbelastningsperioder eller andre individuelle løsninger.   

Der skal foretages beregninger af de ovenforstående valgte scenarier. Beregningen skal bero på investerings- og driftsomkostninger, deriblandt sammensætningen af produktionsanlæg og tekniske anlæg, behovet for lagringsteknologier, ladestandere, styresystemer mv. Beregningen skal belyse de komfortmæssige, miljømæssige, økonomiske og sociale fællesskabsfordele. 

2. Ændring af kommune og lokalplaner, samt lndhentning af tilladelse til opsætning af solceller, vindmøller og andre tekniske anlæg 

Når I har fundet det scenarie, der passer bedst til jeres eksisterende bykvarter, skal I så tidligt som muligt indgå i dialog med kommunen om mulig ændring af kommune og lokalplaner, samt begynde at søge tilladelser til opsætning af solceller, vindmøller og andre tekniske anlæg, da det i nogle tilfælde kan tage op til et år at få tilladelsen.  

3. Dialog og forhandling med det lokale netselskab. 

Det er vigtigt at klarlægge, om nogle husstande eller klynger heraf i energifællesskabet har mulighed for at lave interne løsninger (interne elektricitetsforbindelser), hvor der kan deles el bag en måler, da det fritager dem for betaling af elpris, tarif og afgifter (kommuner er ikke undtaget afgifter). Det vil være det lokale netselskab, der skal forhandles om den ’lokale kollektive tarifering’, der skal benyttes ved deling af el og køb/salg fra det kollektive elnet. 

Energifællesskabet skal ligeledes etablere et styresystem, der kan måle alle forbrugsenheder og styre forbruget – ikke mindst varmepumpen og ladning af elbiler, så der opnås en så lille belastning af elnettet, som muligt. Dette danner grundlaget for den ’lokale kollektive tarifering’ samt for afregning af forbruget af den samt køb fra hhv. salg til elnettet. Dette kan evt. købes som en serviceydelse eller som et samlet system. I den sammenhæng skal også evt. samarbejde med en elhandler overvejes. 

4. Etablering af finansiering af investeringerne 

Allerede på dette stadie er det godt at undersøge, hvor I kan optage et lån. Kommunekredit kan på nuværende tidspunkt ikke stille et lån til energifællesskaber, hvad angår energidelen, men der kan optages lån i realkreditinstitutter og banker, der bl.a. er begyndt at give grønne lån til en lavere rente. Derudover er det vigtigt at undersøge muligheden for at søge fonde, støttepuljer mv. både i forhold til energifællesskabet, men også i forhold til individuel afkobling eller tilslutning.  

Tip: 

Elhandler: 

  • Det er nødvendigt at indgå i dialog og forhandling med elhandlerne og det lokale netselskab.  
  • Der skal indkøbes et styresystem der både kan del energi i energifællesskabet og styre forbruget så der kan opnås en lokale kollektive tarifering. 

Ekstern rådgiver: 

  • Det er muligt at I selv har kapaciteten til at opstille de scenarier og beregninger, der skal laves i denne fase, men dette er også noget der kan købes bistand til af eksterne rådgivere.  

Varme scenarier: 

  • I håndbog for energifællesskaber er det muligt at finde mere information om ”Energifællesskabets komponenter og hvad de kan bidrage med” og ”Appendiks A: Teknologikatalog” 

Eksempler på fonde og puljer: 

1. Oprettelse af et selskab 

Et energifællesskab skal oprettes som et selskab og ifølge bekendtgørelsen for energifællesskaber kan det etableres og drives som en forening, et interessentskab, et andelsselskab eller et kapitalselskab. De oftest anvendte modeller er andels- eller foreningsmodellen med begrænset ansvar. Det er vigtigt at fordele og ulemper ved hver model belyses og diskuteres, så I er sikre på at finde den model, der passer bedst til jer.   

Udover at finde en selskabsform, skal I også finde den organisering i selskabet, der passer jer bedst. 

2. Vedtægter og organisering 

Det er vigtigt, at der fra start laves vedtægter, der både beskriver formålet med selskabet, hvem der kan deltage, finansiering og indskud, hvem der kan binde energifællesskabet, udtrædelsesmuligheder mv.  

Tip: 

Erhvervsstyrelsen: 

Ekstern rådgiver: 

  • Det er muligt at finde eksempler på både organisering og vedtægter i håndbog for energifællesskaber https://www.energifaellesskaber.dk/ 
  • Det er ligeledes muligt, at få eksterne konsulenter til at hjælpe jer med oprettelsen af et selskab, samt udarbejdelsen af vedtægter i tæt samspil med jer.   

1. Tidsplan  

Der skal etableres en tidsplan for realisering af hele projektet, den valgte scenariemodel. Det er en god ide at opdele projektet i delfaser med inddragelse af relevante entreprenører og rådgivere, så der kan laves en realistisk tidsplan. 

2. Finansiering 

På baggrund af forundersøgelsen om investeringskilderne i fase 3, er det vigtigt at få den endelige finansiering af de enkelte delprojekter på plads fx med realkreditinstituttet, banken eller andre private långivere. 

3. Iværksættelse af projektet og udbud 

Det er nødvendigt at nedsætte en ”koordineringsgruppe” der løbende søger for udviklingen i projektet, kontakten til entreprenørerne, udarbejdelse af udbud, stå for fællesindkøb, samt løbende orienter deltagerne af energifællesskabet herom. 

Tip: 

Ekstern rådgiver: 

  • Det er muligt, at I selv har kapaciteten til at lave den endelige tidsplan eller tilbud/udbud, mv., men dette er også noget der kan købes bistand til af eksterne rådgivere.  

1. Drift og administration 

Det er vigtigt ikke at glemme, at et energifællesskab efter etablering og opsættelse af produktions- og tekniske anlæg skal administreres og driftes. Dette kræver i alle fald en egen løbende styring og dataindsamling. Det indebærer både den løbende styring af både produktion og forbrug og den deraf følgende afregning af både egenproduktion og køb/salg til nettet. Det indeholder også løbende vedligeholdelse, reparation og drift. Og så selvfølgelig administration og løbende kontakt til medlemmerne. 

Denne opgave kan foregå inden for rammerne af det selskab, der er etableret for at sikre det lokale energifællesskab. En eller flere delopgaver kan også købes som service fra selskaber, der har dette som arbejdsområde. I denne sammenhæng skal det vurderes, om energifællesskabet selv vil agere som elhandler med balanceansvar eller om denne opgave skal lægges over til professionel elhandler eller til en servicevirksomhed, der kan varetage denne opgave. 

Ekstern hjælp:

Ekstern rådgiver: 

  • Det er muligt, at I selv har kapaciteten til at drifte- og administrer mv., men dette er også noget der kan købes bistand til af eksterne rådgivere, så det gøres enkelt at være med i et energifællesskab.  

Nye bykvarterer

Ved etablering af nye bykvarterer er det vigtigt, at man som ejer, planlægger og projektudvikler, hvad enten man er privat eller offentlig, henter inspiration fra kommunestrategien og den pågældende kommunes DK2020 klimaplan, da den ofte giver et godt praj til hvad kommunen vægter højt i forhold til nye udviklingsprojekter. Der er flere kommuner der i rollen som byudvikler laver ide- og inspirationskonkurrencer om udviklingen af nye bykvarterer, der involverer både borgere og arkitekter. Ønsker man at udvikle bæredygtige, CO2 -neutrale og naturintegreret bykvarterer er det bestemt værd at undersøge muligheden om at lave et energifællesskab, der både leverer CO2-neutral el og varme til lave stabile priser og giver beboerne mulighed for at oplade både deres elbiler og/eller elcykler med lokalproduceret vedvarende energi. Husk, at det er vigtigt at inddrage de fremtidige beboere i processen.  

Nedenfor beskrives 6 faser nye bykvarterer skal igennem for at danne et energifællesskab:

1. Organisering 

Det er vigtigt at overveje hvilken ejerstruktur der vil passe bedst til det nye bykvarter. Det kan afhænge af flere ting:  

  • Opbygningen af bykvarteret – er det fx opbygget som små klynger eller større rækkehuse mv.  
  • Matrikuleringen af området – er der et eller flere fællesarealer mv.  

Ejermæssigt kan boligerne i et nyt boligkvarter samles som en ejerforening eller andelsboligforening.  

Det er en god i forhold til det videre forløb: 

  • At involvere de fremtidige beboere og lokale aktører for at fremlægge dem idégrundlaget og formålet med oprettelsen af et energifællesskab i det nye bykvarter.    
  • At vide hvor mange ressourcer i form af tid, finansiering, faglige kompetencer mv. samt hvilke ressourcer der skal hentes eksternt. 
  • At etablere en lokal arbejdsgruppe, der består af en eller flere repræsentanter og grønne ildsjæle til at drive projektet frem. 

2. Idegrundlag og formål 

Det er vigtigt at bruge tid på at få formuleret et idegrundlag, som bykvarterets beboere og lokale aktører kan stå bag. Idegrundlag og formål skal ligeledes danne baggrund for udfærdigelsen af vedtægter i energifællesskabet.  

Tip: 

Kommunen: 

  • Hvis man er en privat udvikler, så er det en god ide at indgå i dialog med kommunens teknik- og miljø kontor om varmeplanlægning og kommunens klimaplan. Hvis kommunens planafdeling ikke allerede er involveret i projektet, er de nødvendige samarbejdspartnere i forhold til opsætning af vedvarende energi og tekniske anlæg, da dette ofte kræver tillæg til kommunal- og lokalplanen. 

1. Analyse  

For at kunne lave en produktionsprofil for det nye bykvarter, skal det forventet forbrugsdata af varme og el for et år beregnes. 

2. Udpegning af arealer  

Det er en god idé allerede fra start at finde ud af om og hvor det vil være muligt at placere vedvarende energianlæg, solceller, vindmøller mv. samt tekniske anlæg. Nye bydele har nogle gange lettere ved at få plads til anlæg, da dette kan designes ind fra starten. Ligger det i udkanten af en by, kan det være muligt at opsætte et større anlæg på en nærliggende mark.  

Tip: 

Kommunens planafdeling: 

  • Der kan på kommunens hjemmeside eller plandata.dk hentes kommune- og lokalplaner, der viser hvor det er muligt at sætte produktionsanlæg og tekniske anlæg op.  
  • Derudover er det vigtigt at få oplysninger om beskyttelseslinjer, fredninger mv. Dette fremgår ligeledes af plandata.dk.  
  • Hvis de arealer man ønsker at tage i brug, ikke er udlagt til det ønskede formål, kan man indgå i dialog med kommunens planafdeling med henblik på at få lavet et tillæg til kommune- og lokalplanen. 

Netselskaberne: 

  • Netselskaberne har et kort over netkapaciteten i et område. Derudover kan de også beregne, om der ved opsætning af produktionsanlæg og tekniske anlæg er brug for en forstærkning af nettet. Vær opmærksom på at opdele området i så få matrikler som muligt, for at udnytte muligheden for at egenforbruge gennem interne elektricitetsforbindelser. 

 

1. Scenarier 

På baggrund af overstående data opstilles nogle scenarier for, hvordan man opsætter den mest optimale sammensætning af produktionsanlæg og tekniske anlæg. Man får den mest stabile levering af el, ved at opstille både solceller og evt. købe ejerandele i nærliggende vindmøller, hvis det ikke er muligt at opsætte vindmøller hvilket ofte er tilfælde i nye bykvarterer. Derudover skal det vurderes om det er muligt at blive tilkoblet fjernvarme. Er dette ikke tilfælde skal der findes alternative varmeløsninger enten kollektiv ø-varmeløsning, som termonet (fælles jordvarmeanlæg), kollektive varmepumper og/eller biogasanlæg til spidsbelastningsperioder eller andre individuelle løsninger.   

Der skal foretages beregninger af de ovenforstående valgte scenarier. Beregningen skal bero på investerings- og driftsomkostninger, deriblandt sammensætningen af produktionsanlæg og tekniske anlæg, behovet for lagringsteknologier, ladestandere, styresystemer mv. Beregningen skal belyse de komfortmæssige, miljømæssige, økonomiske og sociale fællesskabsfordele. 

2. Ændring af kommune og lokalplaner, samt lndhentning af tilladelse til opsætning af solceller, vindmøller og andre tekniske anlæg 

Når I har fundet det scenarie, der passer bedst til jeres nye bykvarter, skal I så tidligt som muligt indgå i dialog med kommunen om mulig ændring af kommune og lokalplaner, samt begynde at søge tilladelser til opsætning af solceller, vindmøller og andre tekniske anlæg, da det i nogle tilfælde kan tage op til et år at få tilladelsen.  

3. Dialog og forhandling med det lokale netselskab

Det er vigtigt at klarlægge, om nogle husstande eller klynger heraf i energifællesskabet har mulighed for at lave interne løsninger (interne elektricitetsforbindelser), hvor der kan deles el bag en måler, da det fritager dem for betaling af elpris, tarif og afgifter (kommuner er ikke undtaget afgifter). Det vil være det lokale netselskab, der skal forhandles om den ’lokale kollektive tarifering’, der skal benyttes ved deling af el og køb/salg fra det kollektive elnet. 

Energifællesskabet skal ligeledes etablere et styresystem, der kan måle alle forbrugsenheder og styre forbruget – ikke mindst varmepumpen og ladning af elbiler, så der opnås en så lille belastning af elnettet, som muligt. Dette danner grundlaget for den ’lokale kollektive tarifering’ samt for afregning af forbruget af den samt køb fra hhv. salg til elnettet. Dette kan evt. købes som en serviceydelse eller som et samlet system. I den sammenhæng skal også evt. samarbejde med en elhandler overvejes. 

4. Etablering af finansiering af investeringerne 

Allerede på dette stadie er det godt at undersøge, hvor I kan optage et lån. Kommunekredit kan på nuværende tidspunkt ikke stille et lån til energifællesskaber, hvad angår energidelen, men der kan optages lån i realkreditinstitutter og banker, der bl.a. er begyndt at give grønne lån til en lavere rente. Derudover er det vigtigt at undersøge muligheden for at søge fonde, støttepuljer mv. både i forhold til energifællesskabet, men også i forhold til individuel afkobling eller tilslutning.  

Tip: 

Elhandler: 

  • Det er nødvendigt at indgå i dialog og forhandling med elhandlerne og det lokale netselskab.  
  • Der skal indkøbes et styresystem der både kan del energi i energifællesskabet og styre forbruget så der kan opnås en lokale kollektive tarifering. 

Ekstern rådgiver: 

  • Det er muligt at I selv har kapaciteten til at opstille de scenarier og beregninger, der skal laves i denne fase, men dette er også noget der kan købes bistand til af eksterne rådgivere.  

Varme scenarier: 

  • I håndbog for energifællesskaber er det muligt at finde mere information om ”Energifællesskabets komponenter og hvad de kan bidrage med” og ”Appendiks A: Teknologikatalog” 

Eksempler på fonde og puljer: 

1. Oprettelse af et selskab 

Et energifællesskab skal oprettes som et selskab og ifølge bekendtgørelsen for energifællesskaber kan det etableres og drives som en forening, et interessentskab, et andelsselskab eller et kapitalselskab. De oftest anvendte modeller er andels- eller foreningsmodellen med begrænset ansvar. Det er vigtigt at fordele og ulemper ved hver model belyses og diskuteres, så I er sikre på at finde den model, der passer bedst til jer.   

Udover at finde en selskabsform, skal I også finde den organisering i selskabet, der passer jer bedst. 

2. Vedtægter og organisering 

Det er vigtigt, at der fra start laves vedtægter, der både beskriver formålet med selskabet, hvem der kan deltage, finansiering og indskud, hvem der kan binde energifællesskabet, udtrædelsesmuligheder mv.  

Tip: 

Erhvervsstyrelsen: 

Ekstern rådgiver: 

  • Det er muligt at finde eksempler på både organisering og vedtægter i håndbog for energifællesskaber https://www.energifaellesskaber.dk/ 
  • Det er ligeledes muligt, at få eksterne konsulenter til at hjælpe jer med oprettelsen af et selskab, samt udarbejdelsen af vedtægter i tæt samspil med jer.   

1. Tidsplan  

Der skal etableres en tidsplan for realisering af hele projektet, den valgte scenariemodel. Det er en god ide at opdele projektet i delfaser med inddragelse af relevante entreprenører og rådgivere, så der kan laves en realistisk tidsplan. 

2. Finansiering 

På baggrund af forundersøgelsen om investeringskilderne i fase 3, er det vigtigt at få den endelige finansiering af de enkelte delprojekter på plads fx med realkreditinstituttet, banken eller andre private långivere. 

3. Iværksættelse af projektet og udbud 

Det er nødvendigt at nedsætte en ”koordineringsgruppe” der løbende søger for udviklingen i projektet, kontakten til entreprenørerne, udarbejdelse af udbud, stå for fællesindkøb, samt løbende orienter deltagerne af energifællesskabet herom. 

Tip: 

Ekstern rådgiver: 

  • Det er muligt, at I selv har kapaciteten til at lave den endelige tidsplan eller tilbud/udbud, mv., men dette er også noget der kan købes bistand til af eksterne rådgivere.  

1. Drift og administration 

Det er vigtigt ikke at glemme, at et energifællesskab efter etablering og opsættelse af produktions- og tekniske anlæg skal administreres og driftes. Dette kræver i alle fald en egen løbende styring og dataindsamling. Det indebærer både den løbende styring af både produktion og forbrug og den deraf følgende afregning af både egenproduktion og køb/salg til nettet. Det indeholder også løbende vedligeholdelse, reparation og drift. Og så selvfølgelig administration og løbende kontakt til medlemmerne. 

Denne opgave kan foregå inden for rammerne af det selskab, der er etableret for at sikre det lokale energifællesskab. En eller flere delopgaver kan også købes som service fra selskaber, der har dette som arbejdsområde. I denne sammenhæng skal det vurderes, om energifællesskabet selv vil agere som elhandler med balanceansvar eller om denne opgave skal lægges over til professionel elhandler eller til en servicevirksomhed, der kan varetage denne opgave. 

Ekstern hjælp: 

Ekstern rådgiver: 

  • Det er muligt, at I selv har kapaciteten til at drifte- og administrer mv., men dette er også noget der kan købes bistand til af eksterne rådgivere, så det gøres enkelt at være med i et energifællesskab.  

Bofællesskaber (og økosamfund)

Mange nye bofællesskaber og økosamfund der etableres i dag har stort fokus på bæredygtighed, CO2-neutralitet og at være selvforsynende, hvad angår varme og energi. Derfor kan det ofte være en oplagt idé for et bofællesskab/økosamfund at danne et energifællesskab, der både leverer CO2-neutral el og varme til lave stabile priser. Hvad enten man er en privat projektudvikler eller en gruppe fremtidige beboere, der er gået sammen i et ønske om at etablere et bofællesskab/økosamfund, så er det vigtigt, at man fra start er meget opmærksom på at få en grund, der giver de bedste vilkår for at kunne opsætte vedvarende energi- og tekniske anlæg, samt ladestander med lokalproduceret strøm til bofællesskabets elbiler og elcykler. Bofællesskaber kan ligge langt fra fjernvarmeområder. Derfor er det vigtigt at indgå i tidlig dialog med både lokale ejendomsmæglere og kommunernes planafdeling om ønsker og tanker. Ejermæssigt kan boligfællesskaberne oprettes som en ejerforening eller en andelsforening eller/og en andelsforening 

Nedenfor beskrives 5 faser nye bofællesskaber skal igennem for at danne et energifællesskab (Byggeprocessen for et bofællesskab vil ikke blive behandlet her, men der kan læses mere herom på bofællesskaber.dk):

1. Organisering 

Bofællesskaber/økosamfund organiseres oftest som forening eller andelsselskab med begrænset ansvar, og de organiserer sig ofte som flere selskaber – et i forhold til opførelse af husene, vandselskab mv. og i dette tilfælde et energifællesskab. 

I forhold til det videre forløb, er det vigtigt: 

  • At beslutte, hvordan organiseringen af selskabet skal være, samt hvem der kan indgå bindende aftaler på vegne af de andre. 
  • At vide hvor mange ressourcer der findes internt i form af tid, finansiering, faglige kompetencer mv., samt hvilke ressourcer der skal hentes eksternt. 
  • At etablere en arbejdsgruppe, der består af en/flere repræsentanter og grønne ildsjæle til at drive projektet frem.  

2. Idegrundlag og formål 

Som nyt bofællesskab/økosamfund er det vigtigt at få formuleret et godt idegrundlag og formål med fællesskabet, så der fra start er enighed om grundlaget, herunder ønsket om at være selvforsynende i forhold til energi og varme. Idegrundlaget og formålet vil ofte danne baggrund for udfærdigelsen af vedtægter i de andre selskaber der oprettes, herunder energifællesskabet.  

Tip: 

Kommunen: 

  • Kommunen kan nogle gange være behjælpelig med at stille mødefaciliteter til rådighed.  

Erhvervsstyrelsen: 

Ekstern rådgiver: 

  • Det er muligt at finde eksempler på både organisering og vedtægter i håndbog for energifællesskaber https://www.energifaellesskaber.dk/ 
  • Det er ligeledes muligt at få eksterne konsulenter til at hjælpe jer med oprettelsen af et selskab, samt udarbejdelsen af vedtægter i tæt samspil med jer.   

1. Analyse  

For at kunne lave en produktionsprofil for det nye bofællesskab/økosamfund, skal det forventet forbrugsdata af varme og el for et år beregnes.  

2. Udpegning af arealer  

Det er en god idé allerede fra start at finde ud af om og hvor det vil være muligt at placere vedvarende energianlæg, solceller, vindmøller mv. samt tekniske anlæg. Nye bofællesskaber/økosamfund, der endnu ikke er opdelt i for mange matrikler og ofte ligger i udkanten af en by eller på landet, har nogle gange letter ved at få plads til anlæg, da dette kan designes ind fra starten. 

Tip: 

Kommunens planafdeling: 

  • Der kan på kommunens hjemmeside eller plandata.dk hentes kommune- og lokalplaner, der viser hvor det  er muligt at sætte produktion og tekniske anlæg op.  
  • Derudover er det vigtigt at få oplysninger om beskyttelseslinjer, fredninger mv. Dette fremgår ligeledes af plandata.dk.  
  • Hvis de arealer man ønsker at tage i brug, ikke er udlagt til det ønskede formål, kan man indgå i dialog med kommunens planafdeling med henblik på at få lavet et tillæg til kommune- og lokalplanen. 

Netselskaberne: 

  • Netselskaberne har et kort over netkapaciteten i område. Derudover har de også en beregner, om der ved opsætning af produktion og tekniske anlæg er brug for en forstærkning af nettet. Vær opmærksom på at opdele området i så få matrikler som muligt, for at udnytte muligheden for at egenforbruge gennem interne elektricitetsforbindelser. 

1. Scenarier 

På baggrund af overstående data opstilles nogle scenarier for, hvordan man opsætter den mest optimale sammensætning af produktionsanlæg og tekniske anlæg. Man får den mest stabile levering af el, ved at opstille både solceller og vindmøller eller ved køb af ejerandele i nærliggende energifælleskaber. Derudover skal det vurderes om det er muligt at blive tilkoblet fjernvarme.  Er dette ikke tilfælde skal bofællesskabet/økosamfundet selv finde alternative varmeløsninger enten kollektiv ø-varmeløsning, som termonet (fælles jordvarmeanlæg), kollektive varmepumper og/eller biogasanlæg til spidsbelastningsperioder eller individuelle løsninger.  Totaløkonomisk set – d.v.s. den samlede årlige omkostning til afskrivning af investeringer og til el samt vedligehold – er en fælles termonet løsning som oftest billigere end både individuelle luft‐til‐vand varmepumper og fjernvarme. 

Der skal foretages beregninger af de ovenforstående valgte scenarier. Beregningen skal bero på investerings- og driftsomkostninger, deriblandt sammensætningen af produktionsanlæg og tekniske anlæg, behovet for lagringsteknologier, ladestandere, styresystemer mv. Beregningen skal belyse de komfortmæssige, miljømæssige, økonomiske og sociale fællesskabsfordele. 

2. Ændring af kommune og lokalplaner, samt lndhentning af tilladelse til opsætning af solceller, vindmøller og andre tekniske anlæg 

Når I har fundet det scenarie, der passer bedst til jeres bofællesskab/økosamfund, skal I så tidligt som muligt indgå i dialog med kommunen om mulig ændring af kommune og lokalplaner, samt begynde at søge tilladelser til opsætning af solceller, vindmøller og andre tekniske anlæg, da det i nogle tilfælde kan tage op til et år at få tilladelsen.  

3. Dialog og forhandling med det lokale netselskab. 

Det er vigtigt at klarlægge, om nogle husstande eller klynger heraf i energifællesskabet har mulighed for at lave interne løsninger (interne elektricitetsforbindelser), hvor der kan deles el bag en måler, da det fritager dem for betaling af elpris, tarif og afgifter (kommuner er ikke undtaget afgifter). Det vil være det lokale netselskab, der skal forhandles om den ’lokale kollektive tarifering’, der skal benyttes ved deling af el og køb/salg fra det kollektive elnet. 

Energifællesskabet skal ligeledes etablere et styresystem, der kan måle alle forbrugsenheder og styre forbruget – ikke mindst varmepumpen og ladning af elbiler, så der opnås en så lille belastning af elnettet, som muligt. Dette danner grundlaget for den ’lokale kollektive tarifering’ samt for afregning af forbruget af den samt køb fra hhv. salg til elnettet. Dette kan evt. købes som en serviceydelse eller som et samlet system. I den sammenhæng skal også evt. samarbejde med en elhandler overvejes. 

4. Etablering af finansiering af investeringerne 

Allerede på dette stadie er det godt at undersøge, hvor I kan optage et lån. Kommunekredit kan på nuværende tidspunkt ikke stille et lån til energifællesskaber, hvad angår energidelen, men der kan optages lån i realkreditinstitutter og banker, der bl.a. er begyndt at give grønne lån til en lavere rente. Derudover er det vigtigt at undersøge muligheden for at søge fonde, støttepuljer mv. både i forhold til energifællesskabet, men også i forhold til individuel afkobling eller tilslutning.  

Tip: 

Elhandler: 

  • Det er nødvendigt at indgå i dialog og forhandling med elhandlerne og det lokale netselskab.  
  • Der skal indkøbes et styresystem der både kan del energi i energifællesskabet og styre forbruget så der kan opnås en lokale kollektive tarifering. 

Ekstern rådgiver: 

  • Det er muligt at I selv har kapaciteten til at opstille de scenarier og beregninger, der skal laves i denne fase, men dette er også noget der kan købes bistand til af eksterne rådgivere.  

Varme scenarier: 

  • I håndbog for energifællesskaber er det muligt at finde mere information om ”Energifællesskabets komponenter og hvad de kan bidrage med” og ”Appendiks A: Teknologikatalog” 

Eksempler på fonde og puljer: 

1. Oprettelse af et selskab 

Et energifællesskab skal oprettes som et selskab og ifølge bekendtgørelsen for energifællesskaber kan det etableres og drives som en forening, et interessentskab, et andelsselskab eller et kapitalselskab. De oftest anvendte modeller er andels- eller foreningsmodellen med begrænset ansvar. Det er vigtigt at fordele og ulemper ved hver model belyses og diskuteres, så I er sikre på at finde den model, der passer bedst til jer.   

Udover at finde en selskabsform, skal I også finde den organisering i selskabet, der passer jer bedst. 

2. Vedtægter og organisering 

Det er vigtigt, at der fra start laves vedtægter, der både beskriver formålet med selskabet, hvem der kan deltage, finansiering og indskud, hvem der kan binde energifællesskabet, udtrædelsesmuligheder mv.  

Tip: 

Erhvervsstyrelsen: 

Ekstern rådgiver: 

  • Det er muligt at finde eksempler på både organisering og vedtægter i håndbog for energifællesskaber https://www.energifaellesskaber.dk/ 
  • Det er ligeledes muligt, at få eksterne konsulenter til at hjælpe jer med oprettelsen af et selskab, samt udarbejdelsen af vedtægter i tæt samspil med jer.   

1. Tidsplan  

Der skal etableres en tidsplan for realisering af hele projektet, den valgte scenariemodel. Det er en god ide at opdele projektet i delfaser med inddragelse af relevante entreprenører og rådgivere, så der kan laves en realistisk tidsplan. 

2. Finansiering 

På baggrund af forundersøgelsen om investeringskilderne i fase 3, er det vigtigt at få den endelige finansiering af de enkelte delprojekter på plads fx med realkreditinstituttet, banken eller andre private långivere. 

3. Iværksættelse af projektet og udbud 

Det er nødvendigt at nedsætte en ”koordineringsgruppe” der løbende søger for udviklingen i projektet, kontakten til entreprenørerne, udarbejdelse af udbud, stå for fællesindkøb, samt løbende orienter deltagerne af energifællesskabet herom 

Tip: 

Ekstern rådgiver: 

  • Det er muligt, at I selv har kapaciteten til at lave den endelige tidsplan eller tilbud/udbud, mv., men dette er også noget der kan købes bistand til af eksterne rådgivere.  

1. Drift og administration 

Det er vigtigt ikke at glemme, at et energifællesskab efter etablering og opsættelse af produktions- og tekniske anlæg skal administreres og driftes. Dette kræver i alle fald en egen løbende styring og dataindsamling. Det indebærer både den løbende styring af både produktion og forbrug og den deraf følgende afregning af både egenproduktion og køb/salg til nettet. Det indeholder også løbende vedligeholdelse, reparation og drift. Og så selvfølgelig administration og løbende kontakt til medlemmerne. 

Denne opgave kan foregå inden for rammerne af det selskab, der er etableret for at sikre det lokale energifællesskab. En eller flere delopgaver kan også købes som service fra selskaber, der har dette som arbejdsområde. I denne sammenhæng skal det vurderes, om energifællesskabet selv vil agere som elhandler med balanceansvar eller om denne opgave skal lægges over til professionel elhandler eller til en servicevirksomhed, der kan varetage denne opgave. 

Ekstern hjælp: 

Ekstern rådgiver: 

  • Det er muligt, at I selv har kapaciteten til at drifte- og administrer mv., men dette er også noget der kan købes bistand til af eksterne rådgivere, så det gøres enkelt at være med i et energifællesskab.  

Virksomheder

Mange virksomheder er hårdt ramt af både stigende priser på el- og varmepriser. Derfor er det oplagt for små og mellemstore virksomheder ikke kun selv at producere energi, men ligeledes at indgå i et energifællesskab i lokalområdet, hvor det er muligt at dele energi mellem medlemmerne. Energifællesskaber vil ofte have en forbrugsprofil bestående af borgere, virksomheder og kommunale institutioner. Der vil derfor være en stor chance for, at medlemmerne kan komplementere hinanden med overskudsproduktion af vedvarende energi eller via en fællesproduktion. Virksomhederne kan gennem et energifællesskab få adgang til mere stabile og ofte lavere elpriser, som kan holde virksomhedernes priser til fx produktion nede. Energien produceret i energifællesskabet kan også konverteres til varme til brug for både fjernvarme, kollektive varmeinstallationer eller til individuelle varmpumper.  

Med revideringen af elforsyningsloven (foråret 2023) vil det formentlig blive muligt for virksomheder på spændingsniveau 10kV eller derover, at indgå i et industrifællesskab der når de lever op til de samfundsmæssige hensyn og objektive kriterier der opstilles, kan etablere direkte linjer og dele energien. Ved samplacering af forbrug og produktion før tilslutningspunktet til det kollektive net, kan det potentielt medfører en reduceret tarifbetaling. 

Nedenfor beskrives de 6 faser virksomheder skal igennem for at danne et energifællesskab med andre private aktører:

1. Organisering 

Det vigtigt som initiativtager, at vinde opbakning til ideen om et energifællesskab. Jo større energifællesskabet er, desto flere fællesskabsfordele er der ved at deltage. Dette kan bl.a. ske ved indkaldelse til et møde i lokalområdet for både borgere, virksomheder og kommunen, hvor der holdes et kort oplæg om hvad formålet med et energifællesskab er og de fællesskabsfordelene der er ved at indgå i energifællesskabet. 

I forhold til det videre forløb, er det vigtigt: 

  • At kende antallet af deltagere i energifællesskabet tidligt i forløbet 
  • At vide hvor mange ressourcer i form af tid, finansiering, faglige kompetencer mv., samt hvilke ressourcer der skal hentes eksternt. 
  • At etablere en lokal arbejdsgruppe, der består af en/flere repræsentanter og grønne ildsjæle til at drive projektet frem. 

2. Idegrundlag og formål 

Det er vigtigt at bruge tid på at få formuleret et idegrundlag, som et bred antal af potentielle fremtidige medlemmer kan stå bag. Jo flere der kommer med i energifællesskabet og jo flere fælles løsninger man kan gå sammen om, desto flere miljømæssige, økonomiske og sociale fællesskabsfordele er der at hente. Idegrundlag og formål skal ligeledes danne baggrund for udfærdigelsen af vedtægter i energifællesskabet.   

Tip: 

Kommunen: 

  • Det er en god ide at indgå i dialog med kommunens teknik og miljø kontor, da de har ansvaret for udfasning af olie og gas, samt opsætning af vedvarende energi (i samarbejde med kommunens plankontor). I nogle tilfælde kan de være behjælpelig med at facilitere indkaldelse til møder for lokalområdet. 

1. Analyse  

Deltagerne i energifællesskabet skal indsamle oplysninger om alle ejendommenes energikilde til opvarmning (olie, gas, træ eller el) og forbrugsdata for varme for et helt år, gerne på månedsbasis. Der er også brug for data for forbruget af el på timebases for et helt år fra hhv. husstande, institutioner og virksomheder. Til det formål er der brug for en adresseliste over alle forbrugere. På den baggrund er det muligt at lave en forbrugsprofil for de lokale deltagere. Forbrugsprofilen og en kortlægning af de eksisterende energisystemers opbygning m.h.t forsyningers tilslutningspunkter, varmetilslutning og netkapacitet, skal danne ramme for at beregne det samlede behov for energi, og ud fra produktionsprofiler dimensionere forslag til de anlæg, det vil være hensigtsmæssigt at etablere. 

Alle husejere, virksomheder og kommunale institutioner har mulighed for at indhente oplysninger omkring deres ejendom i forhold til forbrug, tilslutning til fx gas mv., tagkonstruktion i forhold til muligheden for at sætte solceller på taget mv.   

2. Udpegning af arealer  

Det er en god idé allerede fra start at finde ud af, hvor det vil være muligt at placere vedvarende energianlæg, solceller, vindmøller mv., samt tekniske anlæg. Adgangen til arealer for virksomheder består ofte af tagarealer. Ligger virksomheden i et industrikvater eller i udkanten af en by vil der ofte være mulighed for at tilknytte en vindmølle til energifællesskabet. Opstilles vindmøllen på virksomhedens matrikel vil det være muligt at egenforbruge, men dette vil ofte kun være muligt, når der er tale om husstandsvindmøller. Ellers opstilles vindmøllerne ofte længere fra energifællesskabet, og her er det vigtigt, at nærhedskravet overholdes. Der er ikke juridisk et defineret et nærhedskrav. 

Tip: 

Kommunens planafdeling: 

  • Der kan på kommunens hjemmeside eller plandata.dk hentes kommune- og lokalplaner, der viser hvor det er muligt at sætte produktionsanlæg og tekniske anlæg op.  
  • Derudover er det vigtigt at få oplysninger om beskyttelseslinjer, fredninger mv. Dette fremgår ligeledes af plandata.dk.  
  • Hvis de arealer man ønsker at tage i brug ikke er udlagt til det ønskede formål, kan man indgå i dialog med kommunens planafdeling med henblik på at få lavet et tillæg til kommune- og lokalplanen. 

Netselskaberne: 

  • Netselskaberne har et kort over netkapaciteten i jeres område. Derudover har de også en beregner, om der ved opsætning af produktion- og tekniske anlæg er brug for en forstærkning af nettet.  

1. Scenarier 

På baggrund af overstående data opstilles nogle scenarier for, hvordan man opsætter den mest optimale sammensætning af produktionsanlæg og tekniske anlæg. Man får den mest stabile levering af el, ved at opstille både solceller og evt. købe ejerandele i nærliggende vindmøller, hvis det ikke er muligt at opsætte vindmøller. I tilfælde af at nogle af deltagerne i energifællesskabet ikke er tilkoblet fjernvarme skal det undersøges om dette er en mulighed. Er dette ikke tilfælde skal der findes alternative varmeløsninger enten kollektiv ø-varmeløsning, som termonet (fælles jordvarmeanlæg), kollektive varmepumper og/eller biogasanlæg til spidsbelastningsperioder eller andre individuelle løsninger.   

Der skal foretages beregninger af de ovenforstående valgte scenarier. Beregningen skal bero på investerings- og driftsomkostninger, deriblandt sammensætningen af produktionsanlæg og tekniske anlæg, behovet for lagringsteknologier, ladestandere, styresystemer mv. Beregningen skal belyse de komfortmæssige, miljømæssige, økonomiske og sociale fællesskabsfordele. 

2. Ændring af kommune og lokalplaner, samt lndhentning af tilladelse til opsætning af solceller, vindmøller og andre tekniske anlæg 

Når I har fundet det scenarie, der passer bedst til jeres energifællesskab, skal I så tidligt som muligt indgå i dialog med kommunen om mulig ændring af kommune og lokalplaner, samt begynde at søge tilladelser til opsætning af solceller, vindmøller og andre tekniske anlæg, da det i nogle tilfælde kan tage op til et år at få tilladelsen.  

3. Dialog og forhandling med det lokale netselskab. 

Det er vigtigt at klarlægge, om nogle ejendommene eller klynger heraf i energifællesskabet har mulighed for at lave interne løsninger (interne elektricitetsforbindelser), hvor der kan deles el bag en måler, da det fritager dem for betaling af elpris, tarif og afgifter (kommuner er ikke undtaget afgifter). Det vil være det lokale netselskab, der skal forhandles om den ’lokale kollektive tarifering’, der skal benyttes ved deling af el og køb/salg fra det kollektive elnet. 

Energifællesskabet skal ligeledes etablere et styresystem, der kan måle alle forbrugsenheder og styre forbruget – ikke mindst varmepumpen og ladning af elbiler, så der opnås en så lille belastning af elnettet, som muligt. Dette danner grundlaget for den ’lokale kollektive tarifering’ samt for afregning af forbruget af den samt køb fra hhv. salg til elnettet. Dette kan evt. købes som en serviceydelse eller som et samlet system. I den sammenhæng skal også evt. samarbejde med en elhandler overvejes. 

4. Etablering af finansiering af investeringerne 

Allerede på dette stadie er det godt at undersøge, hvor I kan optage et lån. Kommunekredit kan på nuværende tidspunkt ikke stille et lån til energifællesskaber, hvad angår energidelen, men der kan optages lån i realkreditinstitutter, banker eller andre private lånegivere, der bl.a. er begyndt at give grønne lån til en lavere rente. Derudover er det vigtigt at undersøge muligheden for at søge fonde, støttepuljer mv. både i forhold til energifællesskabet, men også i forhold til individuel afkobling eller tilslutning.  

Tip: 

Elhandler: 

  • Det er nødvendigt at indgå i dialog og forhandling med elhandlerne og det lokale netselskab.  
  • Der skal indkøbes et styresystem der både kan del energi i energifællesskabet og styre forbruget så der kan opnås en lokale kollektive tarifering. 

Ekstern rådgiver: 

  • Det er muligt at I selv har kapaciteten til at opstille de scenarier og beregninger, der skal laves i denne fase, men dette er også noget der kan købes bistand til af eksterne rådgivere.  

Varme scenarier: 

  • I håndbog for energifællesskaber er det muligt at finde mere information om ”Energifællesskabets komponenter og hvad de kan bidrage med” og ”Appendiks A: Teknologikatalog” 

Eksempler på fonde og puljer: 

1. Oprettelse af et selskab 

Et energifællesskab skal oprettes som et selskab og ifølge bekendtgørelsen for energifællesskaber kan det etableres og drives som en forening, et interessentskab, et andelsselskab eller et kapitalselskab. De oftest anvendte modeller er andels- eller foreningsmodellen med begrænset ansvar. Det er vigtigt at fordele og ulemper ved hver model belyses og diskuteres, så I er sikre på at finde den model, der passer bedst til jer.   

Udover at finde en selskabsform, skal I også finde den organisering i selskabet, der passer jer bedst. 

2. Vedtægter og organisering 

Det er vigtigt, at der fra start laves vedtægter, der både beskriver formålet med selskabet, hvem der kan deltage, finansiering og indskud, hvem der kan binde energifællesskabet, udtrædelsesmuligheder mv.  

Tip: 

Erhvervsstyrelsen: 

Ekstern rådgiver: 

  • Det er muligt at finde eksempler på både organisering og vedtægter i håndbog for energifællesskaber https://www.energifaellesskaber.dk/ 
  • Det er ligeledes muligt, at få eksterne konsulenter til at hjælpe jer med oprettelsen af et selskab, samt udarbejdelsen af vedtægter i tæt samspil med jer.   

1. Tidsplan  

Der skal etableres en tidsplan for realisering af hele projektet, den valgte scenariemodel. Det er en god ide at opdele projektet i delfaser med inddragelse af relevante entreprenører og rådgivere, så der kan laves en realistisk tidsplan. 

2. Finansiering 

På baggrund af forundersøgelsen om investeringskilderne i fase 3, er det vigtigt at få den endelige finansiering af de enkelte delprojekter på plads fx med realkreditinstituttet, banken eller andre private långivere. 

3. Iværksættelse af projektet og udbud 

Det er nødvendigt at nedsætte en ”koordineringsgruppe” der løbende søger for udviklingen i projektet, kontakten til entreprenørerne, udarbejdelse af udbud, stå for fællesindkøb, samt løbende orienter deltagerne af energifællesskabet herom. 

Tip: 

Ekstern rådgiver: 

  • Det er muligt, at I selv har kapaciteten til at lave den endelige tidsplan eller tilbud/udbud, mv., men dette er også noget der kan købes bistand til af eksterne rådgivere.  

1. Drift og administration 

Det er vigtigt ikke at glemme, at et energifællesskab efter etablering og opsættelse af produktions- og tekniske anlæg skal administreres og driftes. Dette kræver i alle fald en egen løbende styring og dataindsamling. Det indebærer både den løbende styring af både produktion og forbrug og den deraf følgende afregning af både egenproduktion og køb/salg til nettet. Det indeholder også løbende vedligeholdelse, reparation og drift. Og så selvfølgelig administration og løbende kontakt til medlemmerne. 

Denne opgave kan foregå inden for rammerne af det selskab, der er etableret for at sikre det lokale energifællesskab. En eller flere delopgaver kan også købes som service fra selskaber, der har dette som arbejdsområde. I denne sammenhæng skal det vurderes, om energifællesskabet selv vil agere som elhandler med balanceansvar eller om denne opgave skal lægges over til professionel elhandler eller til en servicevirksomhed, der kan varetage denne opgave. 

Ekstern hjælp: 

Ekstern rådgiver: 

  • Det er muligt, at I selv har kapaciteten til at drifte- og administrer mv., men dette er også noget der kan købes bistand til af eksterne rådgivere, så det gøres enkelt at være med i et energifællesskab.  

Kommuner

En kommune kan indgå i energifællesskabet som lokal aktør eller fungere som facilitator, der hjælper borgere og virksomheder med at danne et energifællesskab.  

Både borgere, virksomheder og kommuner har i det sidste års tid været ramt af meget høje energipriser. Ved at indgå i et energifællesskab kan man som medlem spare på sin elregning ved at egenforbruge og dele lokalproduceret energi.  

Kommunen er varmeforsyningsmyndighed og har qua den nye kommunale varmeplan et godt overblik over hvilke områder i kommunen, der kan få tilbudt fjernvarme, samt hvilke områder i kommunen, der må klare sig selv på varmeområdet og opsætte alternative varmekilder. Borgere og virksomheder i disse områder er allerede hårdt ramt af stigende energipriser, og får ikke fordelene ved at være fjernvarmekunde. Kommunen kan bl.a. facilitere og hjælpe borgere og virksomheder i disse områder, der ikke får fjernvarme med at danne energifællesskaber, så de både kan producere billigere vedvarende energi og konvertere energi til varme. 

På trods af, at man i flere kommunale bygninger har været gode til at spare på energien, så har de fleste kommuner også oplevet høje prisstigninger på el- og varmeregningen inden for det sidste års tid. Som kommune kan man ligeledes spare penge i de kommunale bygninger på både energi- og evt. varmeregningen ved at indgå i et energifællesskab. 

Kommunerne kan både indgå i et energifællesskab med borgere og virksomheder, hvilket gennemgå nedenfor, men det er også muligt for kommuner at lave deres eget borgerenergifællesskab i forbindelse med opsætning af solceller på de kommunale tage, hvilket vil gøre det muligt for dem at dele energi mellem deres egne bygninger. 

Dannelsen af energifællesskaber understøtte kommunens klimaplan om mere grøn energi og varme, men indgår kommunen i energifællesskabet med private aktører er det vigtig at deltagelsen sker på almindelige markedsvilkår.  

Nedenfor beskrives de 6 faser kommuner skal igennem for at danne et energifællesskab:

1. Organisering 

Som kommune kan man blive kontaktet af en borger- eller virksomhedsgruppe, der har lyst til at vide mere om energifællesskaber og vil undersøge muligheden for at danne et energifællesskab, både i områder der har fjernvarme og i de områder, hvor der skal investeres i alternative løsninger. Kommunen har mulighed for at understøtte denne proces ved at facilitere borgermøder, bl.a. ved at stille lokaler til rådighed eller hjælpe med at indkalde til møderne mv. 

Ønsker kommunen selv at indgå i et energifællesskab sammen med borgere og virksomheder, så er det vigtigt at kommunen undersøger grundlaget for, hvordan de selv kan indgå. Samtidig kan der afholdes et borgermøde, hvor kommunen inviterer de lokale borgere og virksomheder for at fortælle om hvad et energifælleskab er, hvad formålet og fællesskabsdelen er. Borgermødet afholdes for at afdække, hvorvidt der er interesse fra lokale borgere og virksomheder for at indgå i et energifællesskab. Jo større energifællesskabet er, desto flere fællesskabsfordele er der ved at deltage.  

I forhold til det videre forløb, er det vigtigt: 

  • At kende antallet af deltagere i energifællesskabet tidligt i forløbet 
  • At vide hvor mange ressourcer i form af tid, finansiering, faglige kompetencer mv., samt hvilke ressourcer der skal hentes eksternt. 
  • At etablere en lokal arbejdsgruppe, der består af en/flere repræsentanter og grønne ildsjæle til at drive projektet frem. 

2. Idegrundlag og formål 

Det er vigtigt at bruge tid på at få formuleret et formål og idegrundlag, som et bred antal af potentielle fremtidige medlemmer kan stå bag. Jo flere medlemmer og jo flere fælles løsninger man kan gå sammen om, desto flere miljømæssige, økonomiske og sociale fællesskabsfordele er der at hente. Idegrundlag og formål skal senere danne baggrund for udfærdigelsen af vedtægter i energifællesskabet.  

Tip: 

Borgere og virksomheder: 

  • Det er en god idé at få kontakt tidligt i forløbet til både borgerne og virksomhederne i området. Kommunen kan fx foreslå, at der dannes en mindre arbejdsgruppe med repræsentanter for både borger- og virksomhedsgruppen samt kommunen, der kan arbejde videre med ideen.  

 

1. Analyse  

Deltagerne i energifællesskabet skal indsamle oplysninger om alle ejendommenes energikilde til opvarmning (olie, gas, træ eller el) og forbrugsdata for varme for et helt år, gerne på månedsbasis. Der er også brug for data for forbruget af el på timebases for et helt år fra hhv. husstande, institutioner og virksomheder. Til det formål er der brug for en adresseliste over alle forbrugere. På den baggrund er det muligt at lave en forbrugsprofil for de lokale deltagere. Forbrugsprofilen og en kortlægning af de eksisterende energisystemers opbygning m.h.t forsyningers tilslutningspunkter, varmetilslutning og netkapacitet, skal danne ramme for at beregne det samlede behov for energi, og ud fra produktionsprofiler dimensionere forslag til de anlæg, det vil være hensigtsmæssigt at etablere. 

Alle husejere, virksomheder og kommunale institutioner har mulighed for at indhente oplysninger omkring deres ejendom i forhold til forbrug, tilslutning til fx gas mv., tagkonstruktion i forhold til muligheden for at sætte solceller på taget mv.   

2. Udpegning af arealer  

Det er en god idé allerede fra start at finde ud af hvor det vil være muligt at placere vedvarende energianlæg, solceller, vindmøller mv. samt tekniske anlæg. Adgangen til arealer for virksomheder består ofte af tagarealer. Ligger virksomheden i et industrikvarter eller i udkanten af en by vil der nogle gange være mulighed for at tilknytte en vindmølle til energifællesskabet. Opstilles VE-anlæggene på et af medlemmerne matrikel, vil det være muligt at egenforbruge den energi der produceres. Derefter kan den overskydende energi deles i energifællesskabet til en stabil og lavere elpris. Det er vigtigt at nærhedskravet overholdes ved opsætning af ve-anlæg i energifællesskabet, hvis det er et VE-fællesskab. Der er ikke et juridisk defineret nærhedskrav. 

Tip: 

Kommunens planafdeling: 

  • Der kan på kommunens hjemmeside eller plandata.dk hentes kommune- og lokalplaner, der viser hvor det er muligt at sætte produktion og tekniske anlæg op.  
  • Derudover er det vigtigt at få oplysninger om beskyttelseslinjer, fredninger mv. Dette fremgår ligeledes af plandata.dk.  
  • Hvis de arealer man ønsker at tage i brug ikke er udlagt til det ønskede formål, kan man indgå i dialog med kommunens planafdeling med henblik på at få lavet et tillæg til kommune- og lokalplanen. 

Netselskaberne: 

  • Netselskaberne har et kort over netkapaciteten i jeres område. Derudover har de også en beregner, om der ved opsætning af produktion og tekniske anlæg er brug for en forstærkning af nettet.  

1. Scenarier 

På baggrund af overstående data opstilles nogle scenarier for, hvordan man opsætter den mest optimale sammensætning af produktionsanlæg og tekniske anlæg. Man får den mest stabile levering af el, ved at opstille både solceller og evt. købe ejerandele i nærliggende vindmøller, hvis det ikke er muligt at opsætte vindmøller. I tilfælde af at nogle af deltagerne i energifællesskabet ikke er tilkoblet fjernvarme skal det undersøges om dette er en mulighed. Er dette ikke tilfælde skal der findes alternative varmeløsninger enten kollektiv ø-varmeløsning, som termonet (fælles jordvarmeanlæg), kollektive varmepumper og/eller biogasanlæg til spidsbelastningsperioder eller andre individuelle løsninger.   

Der skal foretages beregninger af de ovenforstående valgte scenarier. Beregningen skal bero på investerings- og driftsomkostninger, deriblandt sammensætningen af produktionsanlæg og tekniske anlæg, behovet for lagringsteknologier, ladestandere, styresystemer mv. Beregningen skal belyse de komfortmæssige, miljømæssige, økonomiske og sociale fællesskabsfordele. 

2. Ændring af kommune og lokalplaner, samt lndhentning af tilladelse til opsætning af solceller, vindmøller og andre tekniske anlæg 

Når I har fundet det scenarie, der passer bedst til jeres energifællesskab, skal I så tidligt som muligt indgå i dialog med kommunen om mulig ændring af kommune og lokalplaner, samt begynde at søge tilladelser til opsætning af solceller, vindmøller og andre tekniske anlæg, da det i nogle tilfælde kan tage op til et år at få tilladelsen.  

 3. Dialog og forhandling med det lokale netselskab 

Det er vigtigt at klarlægge, om nogle ejendommene eller klynger heraf i energifællesskabet har mulighed for at lave interne løsninger (interne elektricitetsforbindelser), hvor der kan deles el bag en måler, da det fritager dem for betaling af elpris, tarif og afgifter (kommuner er ikke undtaget afgifter). Det vil være det lokale netselskab, der skal forhandles om den ’lokale kollektive tarifering’, der skal benyttes ved deling af el og køb/salg fra det kollektive elnet. 

Energifællesskabet skal ligeledes etablere et styresystem, der kan måle alle forbrugsenheder og styre forbruget – ikke mindst varmepumpen og ladning af elbiler, så der opnås en så lille belastning af elnettet, som muligt. Dette danner grundlaget for den ’lokale kollektive tarifering’ samt for afregning af forbruget af den samt køb fra hhv. salg til elnettet. Dette kan evt. købes som en serviceydelse eller som et samlet system. I den sammenhæng skal også evt. samarbejde med en elhandler overvejes. 

4. Etablering af finansiering af investeringerne 

Allerede på dette stadie er det godt at undersøge, hvor I kan optage et lån. Kommunekredit kan på nuværende tidspunkt ikke stille et lån til energifællesskaber, hvad angår energidelen, men der kan optages lån i realkreditinstitutter, banker eller andre private lånegivere, der bl.a. er begyndt at give grønne lån til en lavere rente. Derudover er det vigtigt at undersøge muligheden for at søge fonde, støttepuljer mv. både i forhold til energifællesskabet, men også i forhold til individuel afkobling eller tilslutning.  

Tip: 

Elhandler: 

  • Det er nødvendigt at indgå i dialog og forhandling med elhandlerne og det lokale netselskab.  
  • Der skal indkøbes et styresystem der både kan del energi i energifællesskabet og styre forbruget så der kan opnås en lokale kollektive tarifering. 

Ekstern rådgiver: 

  • Det er muligt at I selv har kapaciteten til at opstille de scenarier og beregninger, der skal laves i denne fase, men dette er også noget der kan købes bistand til af eksterne rådgivere.  

Varme scenarier: 

  • I håndbog for energifællesskaber er det muligt at finde mere information om ”Energifællesskabets komponenter og hvad de kan bidrage med” og ”Appendiks A: Teknologikatalog” 

Eksempler på fonde og puljer: 

1. Oprettelse af et selskab 

Et energifællesskab skal oprettes som et selskab og ifølge bekendtgørelsen for energifællesskaber kan det etableres og drives som en forening, et interessentskab, et andelsselskab eller et kapitalselskab. De oftest anvendte modeller er andels- eller foreningsmodellen med begrænset ansvar. Det er vigtigt at fordele og ulemper ved hver model belyses og diskuteres, så I er sikre på at finde den model, der passer bedst til jer.   

Udover at finde en selskabsform, skal I også finde den organisering i selskabet, der passer jer bedst. 

2. Vedtægter og organisering 

Det er vigtigt, at der fra start laves vedtægter, der både beskriver formålet med selskabet, hvem der kan deltage, finansiering og indskud, hvem der kan binde energifællesskabet, udtrædelsesmuligheder mv.  

Tip: 

Erhvervsstyrelsen: 

Ekstern rådgiver: 

  • Det er muligt at finde eksempler på både organisering og vedtægter i håndbog for energifællesskaber https://www.energifaellesskaber.dk/ 
  • Det er ligeledes muligt, at få eksterne konsulenter til at hjælpe jer med oprettelsen af et selskab, samt udarbejdelsen af vedtægter i tæt samspil med jer.   

 

1. Tidsplan  

Der skal etableres en tidsplan for realisering af hele projektet, den valgte scenariemodel. Det er en god ide at opdele projektet i delfaser med inddragelse af relevante entreprenører og rådgivere, så der kan laves en realistisk tidsplan. 

2. Finansiering 

På baggrund af forundersøgelsen om investeringskilderne i fase 3, er det vigtigt at få den endelige finansiering af de enkelte delprojekter på plads fx med realkreditinstituttet, banken eller andre private långivere. 

3. Iværksættelse af projektet og udbud 

Det er nødvendigt at nedsætte en ”koordineringsgruppe” der løbende søger for udviklingen i projektet, kontakten til entreprenørerne, udarbejdelse af udbud, stå for fællesindkøb, samt løbende orienter deltagerne af energifællesskabet herom. 

Tip: 

Ekstern rådgiver: 

  • Det er muligt, at I selv har kapaciteten til at lave den endelige tidsplan eller tilbud/udbud, mv., men dette er også noget der kan købes bistand til af eksterne rådgivere.  

1. Drift og administration 

Det er vigtigt ikke at glemme, at et energifællesskab efter etablering og opsættelse af produktions- og tekniske anlæg skal administreres og driftes. Dette kræver i alle fald en egen løbende styring og dataindsamling. Det indebærer både den løbende styring af både produktion og forbrug og den deraf følgende afregning af både egenproduktion og køb/salg til nettet. Det indeholder også løbende vedligeholdelse, reparation og drift. Og så selvfølgelig administration og løbende kontakt til medlemmerne. 

Denne opgave kan foregå inden for rammerne af det selskab, der er etableret for at sikre det lokale energifællesskab. En eller flere delopgaver kan også købes som service fra selskaber, der har dette som arbejdsområde. I denne sammenhæng skal det vurderes, om energifællesskabet selv vil agere som elhandler med balanceansvar eller om denne opgave skal lægges over til professionel elhandler eller til en servicevirksomhed, der kan varetage denne opgave. 

Ekstern hjælp:

Ekstern rådgiver: 

  • Det er muligt, at I selv har kapaciteten til at drifte- og administrer mv., men dette er også noget der kan købes bistand til af eksterne rådgivere, så det gøres enkelt at være med i et energifællesskab.