I de fleste landsbyer er udfasning af fossile brændsler og udgifterne til varme i øjeblikket mest i fokus, fordi mange mindre landsbyer er overladt til sig selv for at finde alternative varmeløsninger.  

Lige meget hvilken opvarmningsform landsbyen har, så vil den valgte løsning kun blive styrket ved at udnytte muligheden for lokalt VE-baseret egenproduktion og forbrug, samt deling af overskudsenergi. Landsbyer har ofte adgang til landarealer til opsætning af vindmøller og etablering af jordvarmeanlæg (brineslanger), større tagflader til opsætningen af solceller og gode muligheder for at etablere lokale fælles varmeløsninger på termonet med kollektive eller decentrale varmepumper. Det kan evt. suppleres med spids- og reservelast baseret på biogas. 

Ved at danne et energifællesskab kan landsbyer tage hånd om begge problemstillinger, få de økonomiske, sociale og miljømæssige fællesskabsfordele der er herved, såsom billigere og mere stabile el og varmepriser, og et evt. overskud kan bruges til energirenovering og effektivisering af husene og dermed nedsætte udgifterne til varmeforbruget.

Der er gode muligheder for at danne energifællesskaber i eksisterende bykvarterer, både dem der har fjernvarme og dem der står overfor at skulle udfase gas eller olie.  

Mange eksisterende bykvarterer der ikke allerede har fjernvarme, vil være omfattet af kommunernes varmeplaner, og derfor er det en god ide at gå i tidlig dialog med kommunen om hvordan I kan kombinere en energifællesskabsløsning med enten fjernvarme eller en ø-varmeløsning. 

Eksisterende bykvarterer har ofte ikke store arealer at stille til rådighed og derfor vil den bedste løsning oftest være fællesindkøb og etablering af produktion af vedvarende energi med solceller på tagene. Denne løsning kan give besparelser både ved egenforbrug, konvertering af el til varme via varmepumpe eller opladning af elbiler, men også via deling. Der kan også sættes solceller på tage eller husstands vindmøller på mindre græsarealer, der kan bruges som supplerende varmekilde til fjernvarmen eller ø-løsninger. Den fælles koordination og styring af produktion, samt klogt forbrug kan lede til besparelser for både beboere, virksomheder, butikker og kommunale institutioner. Det er altid godt at kombinere produktion af grøn energi og varme med energirenovering eller energieffektivisering af huse, da dette kan nedsætte varmeforbruget væsentligt. 

Ved etablering af nye bykvarterer er det vigtigt, at man som ejer, planlægger og projektudvikler, hvad enten man er privat eller offentlig, henter inspiration fra kommunestrategien og den pågældende kommunes DK2020 klimaplan, da den ofte giver et godt praj til hvad kommunen vægter højt i forhold til nye udviklingsprojekter. Der er flere kommuner der i rollen som byudvikler laver ide- og inspirationskonkurrencer om udviklingen af nye bykvarterer, der involverer både borgere og arkitekter. Ønsker man at udvikle bæredygtige, CO2 -neutrale og naturintegreret bykvarterer er det bestemt værd at undersøge muligheden om at lave et energifællesskab, der både leverer CO2-neutral el og varme til lave stabile priser og giver beboerne mulighed for at oplade både deres elbiler og/eller elcykler med lokalproduceret vedvarende energi. Husk, at det er vigtigt at inddrage de fremtidige beboere i processen. 

Mange nye bofællesskaber og økosamfund der etableres i dag har stort fokus på bæredygtighed, CO2-neutralitet og at være selvforsynende, hvad angår varme og energi. Derfor kan det ofte være en oplagt idé for et bofællesskab/økosamfund at danne et energifællesskab, der både leverer CO2-neutral el og varme til lave stabile priser. Hvad enten man er en privat projektudvikler eller en gruppe fremtidige beboere, der er gået sammen i et ønske om at etablere et bofællesskab/økosamfund, så er det vigtigt, at man fra start er meget opmærksom på at få en grund, der giver de bedste vilkår for at kunne opsætte vedvarende energi- og tekniske anlæg, samt ladestander med lokalproduceret strøm til bofællesskabets elbiler og elcykler. Bofællesskaber kan ligge langt fra fjernvarmeområder. Derfor er det vigtigt at indgå i tidlig dialog med både lokale ejendomsmæglere og kommunernes planafdeling om ønsker og tanker. Ejermæssigt kan boligfællesskaberne oprettes som en ejerforening eller en andelsforening eller/og en andelsforening 

Mange virksomheder er hårdt ramt af både stigende priser på el- og varmepriser. Derfor er det oplagt for små og mellemstore virksomheder ikke kun selv at producere energi, men ligeledes at indgå i et energifællesskab i lokalområdet, hvor det er muligt at dele energi mellem medlemmerne. Energifællesskaber vil ofte have en forbrugsprofil bestående af borgere, virksomheder og kommunale institutioner. Der vil derfor være en stor chance for, at medlemmerne kan komplementere hinanden med overskudsproduktion af vedvarende energi eller via en fællesproduktion. Virksomhederne kan gennem et energifællesskab få adgang til mere stabile og ofte lavere elpriser, som kan holde virksomhedernes priser til fx produktion nede. Energien produceret i energifællesskabet kan også konverteres til varme til brug for både fjernvarme, kollektive varmeinstallationer eller til individuelle varmpumper.  

Med revideringen af elforsyningsloven (foråret 2023) vil det formentlig blive muligt for virksomheder på spændingsniveau 10kV eller derover, at indgå i et industrifællesskab der når de lever op til de samfundsmæssige hensyn og objektive kriterier der opstilles, kan etablere direkte linjer og dele energien. Ved samplacering af forbrug og produktion før tilslutningspunktet til det kollektive net, kan det potentielt medfører en reduceret tarifbetaling.

En kommune kan indgå i energifællesskabet som lokal aktør eller fungere som facilitator, der hjælper borgere og virksomheder med at danne et energifællesskab.  

Både borgere, virksomheder og kommuner har i det sidste års tid været ramt af meget høje energipriser. Ved at indgå i et energifællesskab kan man som medlem spare på sin elregning ved at egenforbruge og dele lokalproduceret energi.  

Kommunen er varmeforsyningsmyndighed og har qua den nye kommunale varmeplan et godt overblik over hvilke områder i kommunen, der kan få tilbudt fjernvarme, samt hvilke områder i kommunen, der må klare sig selv på varmeområdet og opsætte alternative varmekilder. Borgere og virksomheder i disse områder er allerede hårdt ramt af stigende energipriser, og får ikke fordelene ved at være fjernvarmekunde. Kommunen kan bl.a. facilitere og hjælpe borgere og virksomheder i disse områder, der ikke får fjernvarme med at danne energifællesskaber, så de både kan producere billigere vedvarende energi og konvertere energi til varme. 

På trods af, at man i flere kommunale bygninger har været gode til at spare på energien, så har de fleste kommuner også oplevet høje prisstigninger på el- og varmeregningen inden for det sidste års tid. Som kommune kan man ligeledes spare penge i de kommunale bygninger på både energi- og evt. varmeregningen ved at indgå i et energifællesskab. 

Kommunerne kan både indgå i et energifællesskab med borgere og virksomheder, hvilket gennemgå nedenfor, men det er også muligt for kommuner at lave deres eget borgerenergifællesskab i forbindelse med opsætning af solceller på de kommunale tage, hvilket vil gøre det muligt for dem at dele energi mellem deres egne bygninger. 

Dannelsen af energifællesskaber understøtte kommunens klimaplan om mere grøn energi og varme, men indgår kommunen i energifællesskabet med private aktører er det vigtig at deltagelsen sker på almindelige markedsvilkår.