Fuld fart på fjernvarmen.
Bestyrelsen i Hvidovre Fjernvarmeselskab har igangsat fjernvarmeudbygningsprojekter i 3 forskellige områder, der i dag er uden fjernvarme.
Vi har derfor arbejdet benhårdt på at udarbejde informationskampagner, der skal få så mange som muligt med på fjernvarme. I alt vil ca. 1500 parcelhusejere få tilbuddet om at blive koblet på fjernvarme.
Vi har strikket 3 forskellige installationsmodeller sammen, for at kunne ramme flest mulige behov og ønsker, der måtte være i forbindelse med at få installeret fjernvarme.
Der er både noget
– til den, der vil gøre det meste selv,
– til den midt imellem,
– og til den der vil have, at fjernvarmen klarer det hele.
Vi har holdt to informationsmøder med over 400 deltagere, og vi kan se frem til flere både i maj og juni.
Allerede nu kan vi konstatere, at der i 1 af områderne er tilstrækkelig med tilslutning til at gå i gang – så hurra for det.
Fjernvarmeudbygningen kører på fuld skrue i Hvidovre, hvilket betyder at Grøn fjernvarme er godt på vej.