Avedøre-projekter får millionbevilling fra Den Europæiske Investeringsbank

Avedøre Green City har modtaget en større bevilling til at igangsætte en række aktiviteter vedrørende energi og klima. Bevillingen på 9,1 mio. kr. kommer fra Den Europæiske Investeringsbank, og i torsdags var der besøg fra banken, som ville se på de igangværende aktiviteter.
Det handler om en række energirenoveringer i det eksisterende fjernvarmenet i Avedøre, hvor Avedøre Boligselskabs afdelinger Nord og Syd er i fuld gang med at renovere interne fjernvarmeledninger, og hvor der udskiftes radiatorer, der skal tilsluttes et nyt to-strengssystem i stedet for det 50 år gamle et-strengssystem. Avedøre Fjernvarme er også i gang med at renovere de 50 år gamle ledninger i det overordnede fjernvarmenet, hvor dimensionerne på rørene også ændres, så temperaturen i nettet kan sænkes fra omkring 90 grader til ca. 65 grader. Alt sammen forventes at give energibesparelser og medføre en sænkning af CO2-udslippet. Det er et projekt med et budget på mere end 200 mio.kr., så der er tale om omfattende arbejder.

Klik på billedet for at komme til hele artiklen —->