To studenter modtager legat for deres klimaindsats
I dag er vi med til translokation for 3.g’erne på Hvidovre Gymnasium & HF, fordi vi skal uddele legater til to studenter, der har gjort en særlig indsats for klimaet.
”Vi har valgt at uddele legaterne for at hylde de unge studenter, der gennem deres tid på gymnasiet har vist en særlig interesse for klimaet i undervisningen. Det har vi valgt at gøre for at sætte fokus på den grønne agenda blandt unge studerende, og hædre dem, der gør en indsats for klimaet,” fortæller Erik Christiansen, direktør i EBO Consult.
Legaterne uddeles i år til Naema Rashid og Melissa Henriksen Brandsdorf. De modtager legatet bl.a. fordi de har deltaget aktivt i gymnasiet grønne udvalg, HVGRØN. Herigennem har de været med til at planlægge og anlægge gymnasiets nye skovhave, der har til formål at fremme biodiversiteten på gymnasiets område.