Projektmedarbejder til spændende og alsidige fjernvarmeprojekter

Vil du gerne være med til at udvikle lokale, grønne energi- og fjernvarmesystemer? Har du viden om energi og teknik, og motiveres du af tekniske udfordringer og en alsidig arbejdsdag, hvor du både laver fysisk arbejde og kontorarbejde?  Så bliv en del af holdet hos os, hvor du får rig mulighed for at udfolde og udvikle dine kompetencer.

Dine opgaver

Vi er en virksomhed i vækst med mange alsidige og spændende opgaver. På nuværende tidspunkt er vi i gang med flere fjernvarmekonverteringsprojekter både i Hvidovre og Vallensbæk – og der kommer flere til.

Som projektmedarbejder vil du indgå i fjernvarmekonverteringsprojekterne, hvor dit primære arbejde vil være at styre samarbejdet med vores eksterne samarbejdspartnere, deltage i byggemøder og føre tilsyn med det arbejde, der udføres. Du vil endvidere få opgaver, hvor du sammen med vores eksterne samarbejdspartner, skal besøge kommende fjernvarmeforbrugere, hvor I i samarbejde skal afklare, hvor og hvordan fjernvarmen skal installeres. Du kan også forvente, at der vil være kontorarbejde, som bl.a. kan være indtegning af fjernvarmeledninger, besvare mails mm.

I dit daglige virke vil du indgå i et projektteam, hvor du kan forvente en masse sparring og samarbejde omkring de enkelte projekter. Du skal derfor være god til at samarbejde og kommunikere, da du skal koordinere dit arbejde med både eksterne samarbejdspartnere, dit projektteam og resten af organisationen.

Din profil

Vi forestiller os, at du…

  • har en håndværksmæssig baggrund eller har anden relevant akademisk/teknisk uddannelse med fokus på energirelaterede emner.
  • har kendskab og erfaring med fjernvarme og/eller el, samt anlægsprojekter i den forbindelse.
  • er god til at samarbejde, koordinere og kommunikere på tværs af fagligheder.
  • værdsætter en arbejdsplads, hvor der er plads til at være seriøs og social på samme tid.

Ansættelsesvilkår

Du vil blive en del af vores projektteam, hvor du ansættes som Projektmedarbejder med en ugentlig arbejdstid på 37 timer. Tilrettelæggelsen af arbejdstiden skal du koordinere med projektteamet. Vi har gode personalevilkår, og vi værdsætter og understøtter ønsker om faglig udvikling.

Vil du vide mere?

Du skal være velkommen til at kontakte Rie Krabsen, der er HR ansvarlig på rik@ebo.dk. Derudover kan du finde flere informationer om EBO Consult på www.ebo.dk.

Ansøgningsfrist – 1. marts 2025.

Vi håber, at du vil være med på vores grønne rejse, og vi ser frem til at høre fra dig.